Om os
Silkedyne / pude for begyndere
Produktion - silkedyner Mulberry
Silkearter - Mulberry vs. Tussah
Silketæthed - dyner / puder
Produkter - Dyner / Silke
Dyner - Silkedyner
Hovedpuder - Silkepuder
Generel information - dyne / pude
Kontakt
Forhandlere - dyner / hovedpuder
Presse


Håndlavet produktionsmetode - Anvendes af Nordic Comfort
Den håndlavede Mulberry silkedyne må betegnes som den originale form for produktion af silkedyner. Langt tidligere end der fandtes maskiner har Kineserne anvendt Mulberry silkedyner som foretrukne dyne og pude. Produktionsmetoderne for håndlavede silkedyner af Mulberry er gennem tiderne blevet bevaret, og derfor er det den dag i dag fortsat muligt for Nordic Comfort at fremstille de ægte håndlavede Mulberrys silkedyner efter gamle håndværksmæssige traditioner.
Håndlavede Mulberry silkedyner gennemgår en lang række processer førend den færdige dyne er klar til levering. Først udvælges ca. 2.000 Mulberry silkekokoner af den absolut bedste kvalitet fra provinsen Xozhou i Kina. I Xozhou provinsen fremstilles noget af verdens fineste Mulberry silke som Nordic Comfort eksklusivt har fået adgang til gennem nære relationer og stort kendskab til området. Når silkekokonerne har gennemgået udvælgelsesprocessen renses de nænsomt i helt rent vand, hvorefter silken lufttørres i solen. Når silken er tørret trækkes hver kokon ud til meget fine lag af silke, som sammen med hundredvis af andre lag danner silkefyldet der udgør det vigtigste element i de originale håndlavede silkedyner og puder som Nordic Comfort producerer.
De håndlavede Mulberry silkedyner udmærker sig ved, at være lettere og have bedre isolerende evne end maskinelt fremstillet silkedyner eller dyner, hvor der er anvendt Tussah/Natursilke i stedet for den finfibrede Mulberry silke.
Maskinel produktionsmetode - Anvendes IKKE af Nordic Comfort
Når der ikke anvendes finfibret Mulberrysilke produceres silkedyner og puder oftest maskinelt og med Tussah/Natursilke. Tussah/Natursilke er langt mere grovfibret og gullig end ægte Mulberrysilke, og egner sig derfor ikke til håndlavede silkedyner.
Processen for maskinelt fremstillet Tussah/Natursilke silkedyner minder til forveksling om Mulberry håndlavede silkedyner, og det kan derfor være svært for forbrugeren at skelne. Den store forskel er tilføjelsen af kemikalier i den maskinelle proces for, at blødgøre Tussah/Natursilken og opnå den hvide farve som Mulberrysilken er kendt for. Nordic Comfort har fået tildelt ØkoTex 100 certificeringen på alle silkedyner og puder, som netop beskytter forbrugeren mod denne produktionsmetode, hvor kemikalier tilføres produktionen.
Det bedste råd er altid at spørge forhandleren eller producenten om hvilken type silke der er anvendt og om silkedynerne er fremstillet ved hjælp af håndkraft.
Samtidig kan man som udgangspunkt sige, at de originale håndlavede silkedyner aldrig anvender mere end 1.000 g silkefyld i en enkeltdyne – dynen bliver simpelthen alt for varm og tung. Silkedyner med mere end 1.000 g silkefyld kan derfor i mange tilfælde antages at være produceret maskinelt af grovfibret Tussah/Natursilke og i nogle tilfælde ringe kvalitets Mulberrysilke.
Blandingsproduktion - Anvendes IKKE af Nordic Comfort
Til den maskinelle produktion af silkedyner hører også en blanding mellem maskine og håndkraft. Denne produktionsform anvendes af mange producenter for, at holde produktionsomkostningerne nede og indtjeningen høj. I talrige eksempler sælges silkedynerne som håndlavede, hvilke desværre ikke er helt sandt, da der også anvendes maskintrukket silke i produktionen. Langt størstedelen af de silkedyner som sælges på det Danske og Europæiske marked er fremstillet vha. blandingsproduktion.
For at forstå princippet bag blandingsproduktion skal man først kende til de to ovenstående produktionsformer. Ved den håndlavede foregår al produktion og behandling af silken udelukkende ved hjælp af håndkraft og ved maskinelproduktion foregår alt behandling hovedsageligt ved hjælp af maskinkraft. Som ordet beskriver er blandingsproduktion en mellemting, hvor der både anvendes maskinelbearbejdning og håndkraft.
Maskinelbearbejdningen sker først og silken rulles ud gennem store spoler til noget der ligner silketæpper. Silken skæres derefter ud i mindre stykker, som derefter trækkes ud i hånden til silkedynernes fyld. Når man anvender denne produktionsmetode, kan man ikke anvende den finfibrede Mulberrysilke, da den vil blive ødelagt under den maskinelle behandling. Således får man en mindre luftig dyne, hvor silken er trykket mere sammen og den isolerende evne er kraftigt forringet. Et tydeligt kendetegn for denne produktionsmetode er, at fyldets vægt ligger langt over 1.000 gram i en 140x200 dyne, og at der er syninger på våret for at holde fyldet på plads.
Gode råd omkring silkedyner
Som forbruger kan det være svært at skelne mellem de forskellige produktionsmetoder, men skulle man være i tvivl, er det altid en god ide at se efter ØkoTex 100 certificeringen. Var dog igen opmærksom på at nogle dyner fremstillet med blandingsproduktion fortsat den dag i dag sælges som 100 % håndlavede silkedyner uden forklaring på at silken inden den blev behandlet med håndkraft har været gennem maskinelproces indeholdende blegemiddel og blødgører.
Vidste du at?
-Silke er 10 gange så stærkt som bomuld og 2-3 gange stærkere end uld.
-Silke øger også din sikkerhed i hjemmet med sine brandhæmmende egenskaber.
-Ægte Mulberrysilke kommer fra sommerfuglelarver. Når larven forpupper sig, spinder den et hylster af silke. Mulberrysilke anses for at være unikt og noget af det mest luksusbetonede i verden.
-Silken er et naturligt produkt med en helt unik evne til at tilpasse brugerens kropstemperatur. Ægte håndlavede silkedyner med lingfibret Mulberry silke er de mest temperaturregulerende dyner og puder der findes.
-Silkedyner skal være lette og luftige, da de består af mange tynde og alligevel utrolig stærke silketråde.
Ægte Mulberrysilke har en enestående evne til at isolere mod henholdsvis kulde og varme.
Som forbruger skal man passe på billige efterligninger af ægte håndlavede Mulberry silkedyner. Efterligninger er ofte lavet ved hjælp af maskine og med en blanding af grovfibret Mulberry og Natursilke som forinden er blevet kemikaliebehandlet. Se derfor efter ØkoTex 100 certificeringen på silkedyner, som beskytter mod billige efterligninger, hvor der kan være blandingssilke og kemikalierester